behandling

En behandling starter med en kort samtale, hvor du fortæller - og jeg får jeg en fornemmelse af, hvordan jeg kan hjælpe dig.

I det følgende kommer du på briksen, hvor jeg her får en fornemmelse af din krop, dens spændinger og blokeringer, og hvordan jeg kan hjælpe med at frigøre dem på en måde, så du får bedre plads og fleksibilitet i din krop og du bedre kan være afspændt og nærværende tilstede i den.

Jeg mener, at der altid er sammenhæng mellem psyke og fysik, og at spændinger og udfordringer i sindet, sætter sig i kroppen. Det er altid denne tilgang, jeg har for øje, når jeg behandler.

Påklædning

For at opnå den bedste effekt af behandlingen, anbefaler jeg, at du er iført undertøj. Du har tæppe over dig under hele behandlingen. Føler du dig ikke bekvem i undertøj, hvilket jeg naturligvis har respekt for, vil det være fint med et tyndt lag tøj, der gerne er løstsiddende. Du bliver behandlet på både kroppens for- og bagside.

behandling og effekt

Behandlingen består af pulserende og dybdegående massage, akupressur og zone-tryk. Jeg arbejder desuden med åndedrætsteknikker og gør brug af led-bevægelser for at få større bevægelighed i leddene. Under behandlingen stimuleres lymfe -og kredsløbssystemet og der kan opstå summen flere steder i kroppen. Det skyldes, at en udrensning er sat i gang.

De fleste føler sig meget lette i kroppen efter en behandling. Med en større bevægelighed, et større velvære og en lettere vejrtrækning. Du kan ofte opleve at være øm efter behandlingen. Nogle vil desuden kunne opleve at gamle følelser, der har siddet i kroppen, dukker op og skal processeres. Det gør du blot ved at lade dem være der og have omsorg for dig selv, mens du mærker dem. Har du brug hjælp hertil, er du altid velkommen til kontakte mig.

Afhængig af din situation og dine udfordringer, er flere behandlinger oftest nødvendige for varige forandringer.